Tritonus
søndag 11.05.2014 16:00 - 17:30, Esajas kirke

Der venter dig en anderledes kulturoplevelse med vejret som omdrejningspunkt med Jesper Theilgaard. Tritonus sætter ord og toner på vejr i mange afskygninger og Jesper Theilgaard, der selv er en habil korsanger og dirigent, causerer over sangene og musikken og sætter digte og digtere ind i en historisk og meteorologisk sammenhæng.

Tritonus er et ambitiøst og rutineret kor med 36 sangere og 10-12 årlige koncerter. Korets dirigent Lise C. Bjerno søger sammen med Tritonus det udfordrende og spændende – der hvor kormusikken udvikler sig, og fortsætter dermed den tradition som korets grundlægger John Høybye stod i spidsen for. Tritonus koncerter er kendt for at være en musikalsk oplevelse i særklasse. Der synges med intensitet og nerve.

Korets repertoire spænder fra store klassiske værker til rytmisk musik og gerne uropførelser, skrevet specielt til koret. Tritonus har givet koncerter over hele Europa samt Kina, Japan, USA og Brasilien. Koret har deltaget i adskillige projekter for nordisk musik og har jævnligt optrådt i de nordiske lande.

Der er gratis adgang.

Med venlig hilsen Tritonus


Esajas kirke, Malmøgade
Indlæser kort...