Tritonus
tirsdag 6.11.2018 19:30 - 22:00, Metronomen

Minder, mennesker og musikalsk magi

40 dygtige sangere i Tritonus under ledelse af Jakob Høgsbro varmer op under efterårets erindringer med skøn musik i Metronomen på Frederiksberg den 6. november klokken 19.30.

Kom og hør både klassiske og rytmiske sange og tilhørende små personlige fortællinger om minder, som knytter sig til stemningen i musikken og gør sangene personlige.

Det bliver en aften med inderlig a cappella korsang på et højt niveau.

Repertoiret strækker sig fra blandt andet Paul Simon, Sting og Alberte Winding til satser fra komponister som Bach, Duruflé, Niels La Cour og Eric Whitacre.

Sangene har en særlig betydning for den enkelte korsanger, og ved at knytte et minde til sangen, kommer koret et lag dybere ind i musik og tekst og gør sangene personlige. Minder – triste som glade – knytter sig til alle vores sanser, og ikke mindst til musik. Efteråret er tid for eftertanke, hvad enten man mindes sin døde på allehelgensdag, fejrer Thanksgiving eller bare putter sig under et tæppe med en god bog eller en tv-serie. Eller måske går til en korkoncert, hvor musikken kan massere øregange og følelser.

Repertoiret strækker sig fra rytmiske numre som Paul Simons “Still crazy after alle these years” og  Alberte Windings “Lyse nætter” til musik i den klassiske tradition med komponister som Bach og Duruflé og til nulevende klassiske komponister som Niels La Cour og Eric Whitacre.

Tritonus har i foråret 2018 lavet en koncertturne med Cæcilie Norby, Lars Danielsson og professor i astrofysik Anja C Andersen. Tidligere har de arbejdet med navne som Marilyn Mazur, Louise Fribo, DR Big Bandet og utallige andre ensembler. Her er en sjælden mulighed for at høre koret helt alene.

Entre: 100 kroner (20 procents rabat ved køb af tre eller flere billetter)


Metronomen, Godhåbsvej 33
Indlæser kort...