Tritonus

170509_plakat sommerkoncert_lille

Få sommerglade rytmer og stemningsfulde klange i ørerne når Tritonus holder junikoncert på Metronomen onsdag den 14.

Tritonus hører til blandt de bedste danske amatørkor, og har med Jakob Høgsbro fået en dirigent, der uddannet i korledelse og rytmisk saxofon og har et ben både i den rytmiske og klassiske musik.

Det trækker vi på, når vi i vores sommerkoncert serverer musik fra Gyldmark til Coldplay og fra Carl Nielsen til Svend S. Schultz. Vi inviterer med andre ord til en koncert fyldt med overraskelser, sjov og skønne øjeblikke for at fejre sommerens magi, livsglæden og kærligheden.

Vi synger blandt andet den smukke ‘Yndigt dufter Danmark’ af Svend S. Schultz, den rytmiske hymne ‘Viva la Vida’ af Coldplay eller en sprudlende sats, ‘Salve Regina’ af Lars Jansson. Og så glæder vi os til at præsentere en ny-arrangeret version af Sven Gyldmarks ”Det er sommer, det er sol og det er søndag”. Den gamle klassiker fra filmen Far til Fire bliver taget under kærlig behandling af Tritonus og ikke mindst korets nye dirigent, Jakob Høgsbro.

Kom og vær med! Koncerten er onsdag den 14. Juni kl. 19.30 på Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg.

Entre kr. 75,- Billetter købes i døren.

14. maj 2017 · Categories: Nyheder

Stjernesuiten_til-webTritonus synger med, når astrofysikeren Anja C. Andersen fortæller om universets tilblivelse og jazzsangerinden Cæcilie Norby sørger for det musikalske stjernedrys og tager publikum med på en symfonisk rejse ud i rummet. Det sker sammen med 200 musikere og sangere fra Frederiksberg musikhøjskoles aftenskoles kor, ensembler, orkestre og bands under ledelse af komponist og dirigent Jakob Høgsbro. Det sker den 7. maj kl.16.30 på Frederiksberg Rådhus, Smallegade 1, 2000 Frederiksberg.

Entreen er gratis, men biletter skal bestilles. Bestil her.

20. april 2017 · Categories: Nyheder

gladsaxe_kirke_023_0

Palmesøndag den 9. april klokken 16 serverer Tritonus både klassiske og rytmiske værker ved en koncert, der skulle være egnet til at bringe tilhørerne i påskestemning.

Niels La Cour, Arvo Pärt, Ola Gjeilo og Bo Grønbech er nogle af de komponister, som lægger værker til, og Tritonus optræder for første gang under ledelse af korets nye dirigent, Jakob Høgsbro, som både kan få musikken til at klinge og gynge.

Med 9 korte læsninger ridser sognepræst Roar Tuxen Larvik påskens historier op, vekslende med koret samt publikum, som kan synge med på nogle af påskens salmer.

Det er gratis at komme ind til koncerten.

Gudstjenesten afholdes i Gladsaxe Kirke, den 9. april kl. 16.00. Find kirkens adresse her.

12. marts 2017 · Categories: Nyheder

Høgsbro_Farve-2Tritonus har fået en ny dirigent, den erfarne 48-årige kor- og ensembleleder samt komponist og saxofonist Jakob Høgsbro.

Jakob Høgsbro er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1997, i fagene klassisk direktion og rytmisk saxofon, og Tritonus glæder sig til at udføre både rytmiske og klassiske værker og koncerter under hans ledelse.

Udover kor som DiVers og Vox Humana har big bands, symfoniorkestre, kæmpe folkekor og børnekor nydt godt af Jakob Høgsbros evner inden for ensembleledelse og iværksætterånd. Ofte med Høgsbros egne arrangementer og samarbejder mellem musikere, kor og solister.

Derudover svinger Jakob Høgsbro saxofonen i diverse bands og som solist, har udgivet en stor produktion af kompositioner for kor og har udgivet 6 CD’er i eget navn.

Tritonus kan opleves første gang under Jakob Høgsbros ledelse i Gladsaxe Kirke Palmesøndag.

18. februar 2017 · Categories: Nyheder

2016_julekoncert-falkerslev

01. december 2016 · Categories: Nyheder